Gå til hovedindhold

Grafik og ikoner

Hedensted Kommune anvender "snirkler" som et grafisk element til at forstærke kommunikationen og det enkelte budskab. Snirkler har rod i vores kommunevåben (byvåben) og fortællingen om "fra hav til højderyg"

Snirkler og ikoner

Det grafiske element anvendes til at skabe genkendelighed for brandet.  og består af kvartcirklen, der er i byvåbnet. Kvartcirklen kan anvendes på flere forskellige måder.

Billedet viser at kvartcirklen kommer fra byvåbnet - fortællingen om "fra hav til højderyg"

Kvartcirklen kan bruges til at danne buede former, som skal være med til at understrege sammenhæng i Hedensted Kommune. Kvartcirklen drejes i 45° ad gangen for at bevare en ensartet brug.

Billedet viser hvordan kvartcirklen kan sættes sammen til forskellige former og ikoner

Kvartcirklen må ikke:

  • A) Forvrænges
  • B) Gøres meget tynd i udtrykket
Billedet viser, hvordan man ikke må bruge snirkler

Kvartcirklen kan bruges på 4 primære måder:   

  • A) som en sammenhæng, som griber ind i hinanden 
  • B) Som en flad bølge 
  • C) Som en bue i top og bund, der kan indramme indholdet i layoutet 
  • D) Som enkelte fragmenter
Billedet viser forskellige måder at bruge snirkler på

Det grafiske element kan også bruges som et billedbeskæringsværktøj og inkorporeres i et billede.   

A) Et eksempel, hvor billedet kan sættes ind i det grafiske element  

B) Et eksempel, hvor det grafiske element bliver inkorporeret i billedet

 

Foto som viser hvordan snirkler kan bruges sammen med et billede

For at sikre genkendelighed, ensartet brug og høj læsbarhed i den visuelle identitet, er der udviklet et layoutprincip.

Layoutprincippet går ud på at bruge en firkantet flade til indhold. Den firkantede flade kan frit varieres i størrelse og placering. 

Eksempler: 

  • A+B) En firkant med farveflade til tekst med billede bagved
  • C) En farvet baggrund og en firkant til at sætte et billede ind i
  • D) En farvet baggrund og en firkant til at sætte tekst indeni, til når man ikke har noget billede

 

Billede af layoutprincip for snirkler

Man kan med fordel arbejde med flere lag, når man layouter, for at skabe et dynamisk udtryk. For eksempel kan det grafiske element deles op i to forskellige lag.

Eksempel:

  • Lag 1: Farvet baggrund
  • Lag 2: Tekst og logo
  • Lag 3: Grafisk element
  • Lag 4: Billede
  • Lag 5: Grafisk element

 

Billedet viser layoutprincip for billeder og snirkler

Ikonerne er dannet ud af kvartcirkler og streger, i samme tykkelse. Se eksempel nedenfor.

 

Billedet viser hvordan ikoner kan skabes med kvartcirkler

Ikonerne bruges, når man har brug for at understøtte budskabet og evt. mangler billeder til dette. Ikonerne følger retningslinjerne for farvebrug i designguiden.

 

Billede viser forskellige ikoner

Ikonerne kan også sammensættes og derved danne en illustration, der kan være med til at understøtte eller visualisere et budskab.

 

Billede af en saks lavet som ikon

Fra hav til højderyg

Hedensted Kommune er omgivet af vand fra Kattegat, Horsens og Vejle fjord og op til Gudenåens kilder, hvor den jyske højderyg går. Det er også fortællingen i vores kommunevåben (byvåben) - fra hav til højderyg - og det er de to kvartbuer i logoet, som bruges til at skabe grafiske elementer som ikoner og "snirkler"